Christiansfeld stjerner

Christiansfelder stjernen, eller Herrnhuter stjernen, er en stjerne som er kendt i mange hjem, og især i nordtyske og sønderjyske hjem. Stjernen er smuk og dekorativ, og bliver brugt særdeles omkring adventstiden og juletiden, men kan også fint hænge op hele året.

preload spinner

HERRNHUTER STJERNER

Her har du de meget populære Herrnhuter stjerner som også er kaldt Christiansfeld stjerner. Herrnhuter stjernerne blev kendt i Danmark igennem Brødremenigheden fra Christiansfeld og derfor bliver den jo naturligvis kaldt for Christiansfeld stjernen, eller Christiansfeld eller Brødremenighedens adventsstjerne. Disse Herrnhuter stjerner kan hænge hele året rundt og lyse hyggeligt op i et hjørne eller lignende i en hyggelig klase med flere stjerner hængende i forskellige højder. Historien med Christiansfeld stjernerne begyndte for mere end 125 år siden i den Tyske by Niesky som ikke ligger langt fra Herrnhut i Tyskland, hvor en skolelærer i en af Brødremenighedens skoler lavede en smuk Stjerne med de 25 karakteristiske hjørner som stjernerne har, ud af karton og satte et lille lys i stjernen til alle elevers beundring, og så gik eleverne ellers i gang med at producere de smukke stjerner så skolen blev pyntet godt op til Jul. Stjerne blev hængt op på skolen til minde om den frelser der blev født Julenat under stjernen i Betlehem. Det er ikke uden grund at Herrnhuter stjernen er udformet som en morgenstjerne. Morgenstjernen er planeten Venus, når den kommer Vest for solen og lyser på Øst himlen lige før solopgang. Morgenstjernen er et symbol der viser at nu er natten ved at være ved ende, en ny lys dag begynder. I år 1897 begyndte skolen af producere Herrnhuter stjernerne til videresalg som kun produceres i den Tyske by Herrnhut.

OVERSKUDDET

Herrnhuter eller Christianfeld stjernernes overskud går til kirkeligt arbejde i en del forskellige lande som derved støtter forældreløse børn, mennesker med spedalskhed, handicappede børn, hjælper børn i visse lande kan komme i skole, støtter børn sundhed osv. Så ved at købe Christiansfeld stjerner støtter man samtidig en masse gode ting, og samtidig har man en smuk stjerne med et hyggeligt lys.